Så længe der er balance mellem bakterierne, og så længe kroppens naturlige forsvar fungerer, er der ingen problemer. Sker det til gengæld, at et sår ikke heler, eller at tarmens bakterieflora forstyrres, så kan der opstå en ubalance eller infektion, hvor der er behov for bakteriedyrkning.
Diagnosticering ved brug af bakteriedyrkning
For at stille den korrekte diagnose ved en mistænkt bakteriel infektion, tages en prøve. Det kan eksempelvis være en urinprøve eller et skrab fra huden. Prøven indsendes til et laboratorium med ekspertise i bakteriologi.
Afhængigt af prøven dyrkes bakterierne på dyrkningsmedier under forskellige temperaturer og i forskellige gasmiljøer. Formålet er at arts- og resistensbestemme bakterierne.
Der går flere dage før man har et endeligt svar fra en bakteriedyrkning. Ved resistensundersøgelse afklares bakteriernes følsomhed over for forskellige antibiotika. Dette er et meget vigtigt skridt, for at kunne behandle dyret med den rigtige form for antibiotika.
Brug af antibiotika bør så vidt muligt være baseret på resultatet af en bakteriel prøve med resistensundersøgelse.