HD, AD og OCD røntgen af hunde

Hofteledsdysplasi (HD), albueledsdysplasi (AD) og osteochondritis dissecans (OCD) er arveligt betingede udviklingslidelser, som kan forekomme hos hunde af mange forskellige racer.

Central bedømmelse og registrering af hundens status er et af Dansk Kennel Klubs (DKK) genetiske sundhedsprogrammer.

For at resultatet kan offentliggøres, skal hunden ved røntgenfotografering være mindst 12 måneder gammel og ID-mærket. For visse racer gælder 18 måneder som grænsen. Skal resultatet registreres i Dansk Kennel Klub, så skal man medbringe en rekvisiton til dyrlægen. Denne finder du på www.hundeweb.dk.

Røntgenbillederne sendes til Dansk Kennel Klub for en vurdering, sammen med en henvisning underskrevet af dyrlægen. Med underskriften medgiver ejeren, at resultatet bliver offentligt og kan registreres i DKK's register. Billederne bedømmes af en røntgenspecialist og arkiveres hos Dansk Kennel Klub.

Hvordan foregår det?

Inden røntgenfotografering, lytter dyrlægen på hjertet. Hunden får en bedøvende injektion og alt efter hvilken type bedøvelse, hunden har fået, gives eventuelt en reverserende injektion, når røntgenundersøgelsen er færdig.

Nogle racer røntgenfotograferes for at undersøge HD, AD og OCD, mens andre blot røntgenfotograferes for at undersøge HD og AD.

 

Contact a veterinarian

Error

An error has occurred. This application may no longer respond until reloaded.