Sygdomsudredning af dyr
Den medicinske udredning indledes med dyrets sygdomshistorie (anamnese). Derefter foretages en klinisk undersøgelse og der tages ofte blod– og urinprøve for at få et overblik over, hvor det primære problem er. Blod– og urinprøven viser dyrets blodværdier, samt funktionen af de indre organer.
Herefter vurderes hvilke andre undersøgelser, der skal foretages, for at opnå en diagnose. Disse kan være røntgenundersøgelse, ultralydsundersøgelse, endoskopi, CT- eller MR-scanning. Ofte indlægges dyret til disse og andre undersøgelser, samt evt. behandling.