Hvordan fungerer en MR-scanner?
Selve teknikken er baseret på, at størstedelen af kroppen består af vand, som indeholder brintatomer. Disse atomer roterer væk fra deres naturlige position og lægger sig parallelt med hinanden, når de udsættes for magnetfeltet i MR-scanneren. Når radiobølger sendes mod kroppen skifter atomerne position, og når radiobølgerne slukkes vender atomerne tilbage til deres oprindelige position, samtidig med at de afgiver radiobølger.
Brintatomerne i de forskellige væv, vender tilbage til deres udgangspositioner ved forskellige hastigheder. Signalet, der genereres fra forskelligt væv, varierer derfor. Forskellene i denne hastighed, samt intensiteten af radiobølgerne, opfanges af en speciel modtager, som sender signalerne videre til bearbejdning i en computer, der danner detaljerede billeder af det undersøgte område. Billederne viser forskellige skiver af den undersøgte kropsdel. Skivernes retning kan indstilles i løbet af undersøgelsen uden at dyret behøver at blive flyttet rundt på.
MR har revolutioneret diagnostikken af sygdomme i blandt andet hjerne og rygmarv, via sin egenskab til at danne meget detaljerede billeder af selv kropsdele, der ligger omgivet af knogler. For eksempel er MR den førende teknik til at diagnosticere diskusprolaps og til at bedømme dennes omfang, påvirkningen af selve rygmarven, samt det omkringliggende væv. Billederne kan tages i flere forskellige plan – på langs, på tværs og på skrå.
Hvorfor bruge MR?
En MR-scanning giver en bedre kontrastforskel mellem forskellige typer af bløddelsvæv, end en CT-scanning gør. Desuden giver MR-scanning mulighed for at se tydeligere forskel på henholdsvis raskt og sygt bløddelsvæv. Scanningen kan dermed afsløre detaljer, som ikke er synlige på CT-scanning og røntgenbilleder.
Hvordan foregår en MR-undersøgelse?
Patienten skal ligge helt stille under hele scanningen, som plejer at tage mellem 30-90 minutter. På grund af dette, skal dyret normalt lægges i fuld narkose. I nogle tilfælde kan det dog være tilstrækkeligt, at give en let bedøvelse (sedation). Dette afhænger af den planlagte scannings varighed, samt af dyrets status.
På grund af narkosen, skal dyret faste fra aftenen før undersøgelsen. En anden årsag til, at dyret skal bedøves eller sederes, er på grund af det høje lydniveau der er i MR-rummet når scanningen er i gang. På grund af dette får dyret vat i ørerne, og nogle gange tilmed høreværn uden på vattet.
Undersøgelsesbordet føres ind i magnettunnelen (som udseendemæssigt ligner CT-scanneren). Tunnelen er cirka 1,5 m lang og åben i begge ender. Ligesom ved CT-scanninger suppleres den første skanning sædvanligvis med en opfølgende scanning efter der er givet et intravenøst kontrastmiddel. Kontrastmidlet gives via en direkte adgang i en vene i et ben, som alle MR-patienter får lagt, før undersøgelsen begynder.
Risiko for komplikationer
MR-scanningen indbefatter, at dyret udsættes for et kraftigt magnetfelt. Det er derfor vigtigt, at dyreejeren inden undersøgelsen fortæller dyrlægen, om dyret har metaldele i kroppen, så som hofteprotese, skruer i knoglerne, kirurgiske ”hæfteklammer” (såkaldte clips), pacemaker eller lignende.
Alt metal, sågar mikrochippen (id-mærkningen), medfører lokale forstyrrelser i billedet, i form af et sort hulrum. En del magnetiske metaller kan blive varme ved påvirkningen af et stærkt magnetfelt, hvilket kan medføre brandskader.
MR-scanning er i sig selv ikke forbundet med nogen former for farer eller bivirkninger, og da der ikke bruges røntgenstråling kan scanningen gentages flere gange uden at volde dyret problemer. Dog er der altid en vis risiko forbundet med narkose/sedation.
Hvad sker der efter undersøgelsen?
Normalt hjemsendes dyret igen samme dag som undersøgelsen er lavet, og afventer herefter svaret på MR-scanningen. Det tager som regel noget tid at gennemgå og bedømme scanningen, idet der dannes rigtig mange billeder ved undersøgelsen.