Rodbehandling af tænder hos dyr
Ved tandfraktur (knækket tand), hvor der er åben adgang ind til tandhulen, kan rodbehandling af tanden være en løsning. I tandhulen befinder kar og nerver sig, og når disse er blottede medfører det smerter og risiko for infektion. Avitale (døde) tænder kræver også rodbehandling, hvis de ønskes bevaret. Selve rodbehandlingen foregår ved oprensning af tandhulen, hvorefter tandhulen udfyldes med et rodfyldningsmateriale. En rodbehandlet tand er derfor altid en avital tand, men dyret kan fortsat have gavn af tanden. Vores dyrlæger i AniCura-appen hjælper gerne med at vurdere behovet for dyrlægehjælp, appen er åben alle dage året rundt kl 07-22.