Smertestillende medicin til dyr

Smertelindring kan være nødvendigt for at normale kropsfunktioner som for eksempel søvn, spisning og fordøjelse fungerer optimalt. Sårheling forløber hurtigere og bedre med god smertelindring. Smertestillende medicin til dyr er receptpligtigt og kan kun ordineres af dyrlæger efter forudgående undersøgelse af dyret.

Symptomer på smerter 

  • Nedsat eller manglende appetit 
  • Halthed eller ændringer i dyrets bevægelsesmønster. Hvis dyret går stift (rygsøjlen skal bevæge sig, når dyret går rundt), hvis dyret holder hovedet og nakken mod gulvet eller hvis dyret ikke strækker benene ud. Hvis din hund eller kat har besvær med trapper, kan det skyldes smerter i bagben eller bagparten.
  • Krum ryg eller halen mellem benene
  • Slikker eller bider sig meget et bestemt sted på kroppen
  • Ændret adfærd i form af uvant knurren/hvæsen eller anden form for aggressivitet over for dig, eller hvis dit dyr trækker sig fra kontakt med mennesker eller andre dyr
  • Lavere energiniveau end vanligt, sover måske mere eller går langsomt under gåture

Smertestillende medicin til dyr

Hvis du som dyreejer får medicin med hjem til smertelindring af dit dyr, er det vigtigt at denne opbevares utilgængeligt for børn og andre dyr.

Opioider

Opioider er narkotikaklassificeret lægemiddel og anvendes ofte som smertelindring til dyr. Opioider er et potent smertestillende middel og anvendes derfor ofte ved knoglekirurgi og andre store, smertefulde indgreb. Dyret bliver ofte lidt træt og døsig af opioider og kan få store pupiller. En del dyr, først og fremmest hunde, kan blive lidt urolige og konfuse af lægemidlet, hvilket kan være svært at skelne fra en smerteoplevelse. Nogle hunde og katte kan få kvalme og miste appetitten. 

Antiinflammatorisk smertestillende 

Disse lægemidler giver smertelindring ved blandt andet at mindske hævelse og dæmpe inflammationen i vævet. Bivirkninger kan være irritation af mavetarmkanalen, såsom opkast og diarre, evt. med blod. Lægemidlet gives enten som injektion, i flydende form eller tabletter.

Læs også om NSAID, smertestillende medicin her

Må mit dyr få smertestillende medicin til mennesker? 

Giv kun det smertestillende lægemiddel, som ordineres af dyrlægen til dit dyr og i den rette dosis. At give lægemidler på eget initiativ, uden at have rådført sig med dyrlægen, kan lede til maskering af alvorlig sygdom, forgiftning eller svære bivirkninger.

Smertestillende medicin før operation

Smertestillende medicin gives som regel før det operative indgreb for at nedsætte den efterfølgende smerteoplevelse. Som regel gives smertelindring i forbindelse med beroligende medicin, som dyret får, inden det bedøves og klargøres til operation.

 

Contact a veterinarian

Error

An error has occurred. This application may no longer respond until reloaded.