Kemisk sterilisation af tæver
Kemisk neutralisation af tæver sigter først og fremmest mod at styre hundens løbetid ved at udskyde denne i kortere eller længere tid. Her får hunden hormoner, der udskyder løbetiden eller eliminerer den naturlige cyklus.
Den første behandling gives under anøstrus (hviletiden mellem løbetiderne) og helst efter hundens anden løbetid. Hunden kan i perioden hvor løbetiden udebliver ikke blive drægtig.
Fordele ved kemisk sterilisation af hunde
Til forskel fra kirurgisk neutralisation, kan kemisk neutralisation omgøres. En tæve kan altså anvendes til avl igen efter en afsluttet kemisk neutralisation.
Ulemper ved kemisk sterilisation
Det anbefales generelt ikke at foretage løbetidsudsættelse på hunde pga. risikoen for bivirkninger. Langvarig hormonbehandling kan medføre risiko for sygdomme som livmoderbetændelse, knuder i mælkekirtlerne (mammae-tumorer) og diabetes.
Dertil regnes kemisk sterilisation som doping i henhold til Dansk Kennel Klubs reglementer. Der findes dog en generel dispensation for hunde, som har gennemgået kemisk sterilisation.
Hvad er prisen på sterilisation af hund?
Prisen for sterilisation kan variere mellem vores dyrehospitaler. Du kan finde priser på vores hjemmeside eller kontakte din lokale AniCura-klinik.