Diskusprolaps hos hunde

Symptomer på diskusprolaps hos hunde kan variere meget og spænder fra mindre symptomer, hvorefter hundens tilstand gradvist forværres og til pludselig opstået, tydelig smerte hos hunden.

Hvad er en diskusprolaps?

Diskusprolaps er en hyppigt forekommende lidelse, hvor rygmarven kommer under tryk fra de bruskskiver, som ligger mellem ryghvirvlerne. En bruskskive kaldes en diskus, og den har en vigtig funktion for rygsøjlens bevægelighed, da den absorberer stød. Med tiden kan bruskskiverne miste deres elasticitet, hvilket øger risikoen for overbelastning og diskusprolaps. En diskusprolaps kan være lokaliseret i ryggen eller i halsen, og symptomerne varierer alt efter hvor slem diskusprolapsen er. Symptomerne er især kraftige smerter, og der kan forekomme lammelse. Især ved lammelse eller usikker gang er hurtig behandling meget afgørende. Derfor bør en vagtdyrlæge kontaktes, hvis din hund udviser disse symptomer.  

Lammelse og operation

Når en hund med lammelse bliver indlagt, foretages der altid en indledende neurologisk undersøgelse, hvorefter diagnostiske og terapeutiske muligheder overvejes.

Før eventuel operation foretages der rutinemæssigt en CT-scanning eller optages røntgenbilleder for at lokalisere prolapsen helt præcist og for at kunne vælge den rette operationsteknik. 

De fleste patienter med diskusprolaps er hurtigt smertefrie, men er indlagt i kortere eller længere tid, indtil de selv er i stand til at urinere og gå. Dernæst følger en rekonvalescens- og genoptræningsperiode hjemme.

Heldigvis er prognosen efter lammelse på grund af diskusprolaps god, hvis man kommer i gang med behandlingen i tide.

Andre ryglidelser hos hunde

Kræft i ryggen ses heldigvis sjældent, men kan også være en årsag til rygproblemer. Læs mere om kræft i ryggen her. Infektioner og problemer med immunsystemet kan give meningitis, der også kan ytre sig som smerter i ryggen.

Sjældnere ses også at små brusk- eller vævsstykker kan rive sig løs og trykke på områder i rygmarven, så hunden lammes helt eller delvist. Lammelsen vil heldigvis ofte være forbigående ved denne lidelse.

Contact a veterinarian

Lad os tale om tænder

Mange dyreejere tror, ​​at deres firbenede vens mund er sund, selvom den ikke er det. Faktisk har 80 % af alle voksne hunde og katte tandproblemer, og det kan være svært at vurdere. Vi er her for at hjælpe din hund.

Error

An error has occurred. This application may no longer respond until reloaded.