En klinisk undersøgelse begynder med, at dyrlægen optager en anamnese, dvs spørger ejeren om kattens sygdomshistorie. Det er derfor vigtigt at personen, som følger katten til undersøgelsen, kender katten godt. Hvis symptomerne kommer og går er det værdifuldt, hvis de kan dokumenteres på fotos eller video. Har katten været hos anden dyrlæge, kan en journalkopi fra denne klinik tages med til besøget.
Efter anamnesen udfører dyrlægen en klinisk undersøgelse, hvor blandt andet kattens almentilstand, luftveje og kredsløb (inkl. hjertefunktion og kapillærfyldningstid) undersøges. Yderligere observationer er kattens vægt og hydreringsgrad samt en vurdering af kattens bevægeapperat. Afhængigt af kattens symptomer lægges en plan for den videre udredning af patienten. Ofte kræves der blod– og urinprøver. Afhængigt af lidelsens art kan det derudover være nødvendigt med vævsprøver, billeddiagnostiske undersøgelser såsom røntgen, ultralyds– eller CT-scanning. I specielle tilfælde skal yderligere udredninger foretages, f.eks. hormonanalyser eller mere avancerede undersøgelser hos specialdyrlæger.
Behandlingen af kattens sygdom indledes når patienten er undersøgt og en diagnose er stillet. I nogle tilfælde planlægges et yderligere besøg til videre udredning, for at kunne stille en diagnose før behandlingen (f. eks. for en del kirurgiske indgreb). Som ejer får du behandlingsinstrukser og medicin (eller recept til medicin) med hjem til efterbehandling af din kat.
En del undersøgelser kræver særlige forberedelser inden besøget. For eksempel er det vigtigt, at katten ikke har urineret lige før en ultralydsundersøgelse af urinblæren, eller optagelse af en urinprøve til videreudredning. Hvis katten skal i narkose, skal patienten være fastende 8-12 timer for narkosen. Desuden kan det anbefales at optage en blodprøve før narkosen. Begge tiltag gøres for at højne sikkerheden ved narkosen. Bedøvelse af patienten kan i visse tilfælde være nødvendig for at undersøgelsen kan gennemføres. Ved udtagelse af blodprøver anbefales det også at katten er fastende, da visse parametre er mere sikre på fastede dyr.