P-piller til katte

P-piller kan gives til katte for at forhindre løbetid og dermed uønsket drægtighed. P-piller er receptpligtige og brugen af dem kan være forbundet med alvorlige bivirkninger.

Ulemperne ved p-piller er for det første, at der kan være nogle praktiske udfordringer med at give dem. Det kan være vanskeligt at give sin kat en tablet, katten kan kaste tabletten op, man kan som ejer glemme at give katten tabletten, eller katten er måske ikke hjemme den dag, hvor den skal have tabletten. Risikoen for uønskede killinger øges da.

Derudover er der en del bivirkninger forbundet med brug af p-piller på længere sigt, såsom øget risiko for livmoderbetændelse, øget risiko for knuder i mælkekirtlerne, samt en mindre risiko for udvikling af diabetes mellitus (sukkersyge). P-piller må ikke gives til drægtige katte, eller til katte med diabetes, sygdomme i livmoderen, leveren eller i bugspytkirtlen.

P-piller indeholder et syntetisk hormon med samme virkning som progesteron. Hormonet gives i tabletform og tabletten gives én gang om ugen.

P-piller er en mulighed hvis man ønsker at forhindre drægtighed i en kortere periode, fx hvis katten skal bruges til avl. P-piller er receptpligtige og katten skal gennemgå en sundhedsundersøgelse hos en dyrlæge inden opstart på p-piller. Sundhedsundersøgelsen gentages årligt.

Den sikreste måde at undgå uønsket drægtighed på, er ved at sterilisere katten. Herved forsvinder kattens seksualdrift helt.

Contact a veterinarian

Error

An error has occurred. This application may no longer respond until reloaded.