5 gode råd mod flåter, lus og lopper

Det er besværligt og tidskrævende at skulle behandle sin hund eller kat, hvis den får flåter, lus eller lopper og konsekvenserne kan være alvorlige. Ville det ikke være skønt, hvis parasitterne slet ikke fik fat i vores firbenede venner i første omgang? Vi har samlet 5 gode råd, der virker forebyggende imod parasitbesøg.

1. Gennemse pelsen jævnligt

Afhængigt af tilstanden og hvilken parasit, der er tale om, kan det være vanskeligt at opdage, at din hund eller kat lider af flåter, lus eller lopper. Det er derfor en god idé at kigge pelsen igennem regelmæssigt og gerne ved hjælp af en kam.

2. Brug af præparater

Der findes forskellige forebyggende præparater til både hund og kat imod flåter, lus og lopper. Man kan anvende spot-on-midler, tyggetabletter eller halsbånd, som dræber parasitterne, men også har en forebyggende virkning. Vær dog opmærksom på at visse præparater til hunde ikke må anvendes på katte og omvendt, da konsekvenserne kan være livsfarlige. I vores online shop kan du finde et stort udvalg af flåt- og loppemidler.

3. Samtidig behandling

Hvis din hund eller kat har fået lus eller lopper og har været i kontakt med andre hunde og katte, er det vigtigt at behandle dyrene samtidig for at undgå, at parasitterne overføres igen. Så de er væk en gang for alle!

4. Omhyggelig rengøring 

I tilfælde af lus eller lopper er omhyggelig rengøring nødvendig for at undgå, at dit kæledyr skal behandles igen. Hvis der er tale om lus skal alle kamme, børster, liggeunderlag etc. rengøres grundigt. Er der tale om lopper skal tæpper og kurve vaskes og miljøet, hvor dyret opholder sig skal støvsuges grundigt og ofte for at fjerne loppeæggene. Herefter skal støvsugerposen smides ud eller brændes, da lopperne kan formere sig i støvsugeren. 
I svære tilfælde kan det være nødvendigt at tage kontakt til skadedyrsbekæmpelsesvirksomheder.

5. Vaccination

Hunde kan vaccineres mod borreliose, som er en flåtbåren sygdom. Det er dog vigtigt at huske, at vaccinen ikke forebygger selve flåtbiddet og ikke virker imod andre flåtbårne sygdomme, som kan overføres i tilfælde af flåtbid.  Vaccinen er desværre ikke godkendt til katte.

Contact a veterinarian

Error

An error has occurred. This application may no longer respond until reloaded.