De forskellige tilstande kræver forskellig behandling, hvorfor det er yderst vigtigt, at der stilles en korrekt diagnose. Diagnosen stilles gennem en ultralydsundersøgelse udført af en dyrlæge med specialkompetencer indenfor kardiologi.
Der er mange årsager til, at hunde udvikler DCM. Sygdommen kan f.eks. opstå som følge af infektion i hjertemuskulaturen efter langvarige forstyrrelser i hjerterytmen eller sekundært efter en anden systemisk sygdom. Nogle former for DCM er genetisk betingede og disse kaldes idiopatisk DCM. Storvoksne hunde rammes oftere end mindre hunde, og sygdommen ses oftere hos visse racer såsom Dobermann, Irsk Ulvehund og Grand Danois.
Idiopatisk DCM klassificeres som en erhvervet arvelig sygdom, som viser kliniske symptomer hos voksne hunde efter en længere symptomfri periode. I visse tilfælde udviser den unge hund også symptomer. Når hunden udvikler hjertesvigt, det vil sige klinisk DCM med symptomer, er prognosen desværre dårlig for de fleste.
De fleste hunde med DCM viser tegn på nedsat udholdenhed og præstation. Sommetider ser man også nedsat appetit og vægttab hos patienterne. Hunde, som lider af hjertesvigt, kan have symptomer som vejrtrækningsproblemer og hurtig vejrtrækning på grund af væske i lungerne. Nogle får problemer med hjerterytmen og i enkelte tilfælde kollapser hunden under aktivitet. Det hænder, at pludselige dødsfald opstår uden tidligere symptomer på DCM.
Har hunden en mislyd eller forstyrrelser i hjerterytmen, anbefaler vi, at man går til en kardiolog. Ved hjælp af ultralyd kan DCM påvises, inden hunden udviser nogle symptomer. Studier viser, at hunde kan have fordele ved tidlig medicinering, og det er derfor vigtigt at stille en diagnose så tidligt i forløbet som muligt. Dyrlægen ordinerer medicin afhængigt af diagnosen og kliniske symptomer.
Hunde tiltænkt til avl kan inden parring undersøges af en kardiolog med henblik på at opdage tidlig DCM, og dermed forhindre genetisk spredning.