En stor del af formålet med fysisk træning er at øge trivslen, holde hunden rask og normalvægtig, samt forebygge skader og overbelastning. Sundhedsplejen kan også øge hundens præstationsevne i forskellige sammenhænge.
Ved fysisk træning er grundlæggende viden og sund fornuft nødvendigt. Det er vigtigt, at træningen ikke bliver for kompliceret og tidskrævende – ellers kan man let komme til at give op. Det er bedst, at lade hunden være en hund og se til at dens naturlige instinkter, sprog og levevis bevares.
I dagens samfund bevæger hunde sig generelt set for lidt. Takket være samfundets regler, og at vi bor nær trafik og andre mennesker, skal hunde oftest føres i snor. Hvis hunden trækker meget i snoren, får den ikke rørt sig på optimal vis, hvilket kan bidrage til, at hunden får korte og stive muskler senere hen i livet. For at holde leddene sunde, skal hele ledfladen benyttes, og alle de omkringliggende muskler skal anvendes.
Hvordan påvirkes hunden?
Kroppens ydeevne tilpasser sig normalt til individets aktivitetsniveau. Udsættes kroppen for inaktivitet, tilpasser den sig hurtigt til dette. Heldigvis tilpasses kroppen lige så godt den anden vej - når fysisk aktivitet øges, stiger præstationsevnen også.
Træning indebærer, at kroppen udsættes for belastning eller stress, som både kan være fysisk og psykisk. Med den rette hensigtsmæssige træning adskilles denne form for stress fra den, der fører til skader og sygdomme. Ved ekstrem belastning, eller forkert træning, kan disse to typer af stress ligge tæt op ad hinanden. Den rette balancegang resulterer i, at hunden får en god fysik. Ønsker dyreejeren at opnå alsidig og god træning og kondition for hunden, kan forskellige motionsformer blandes.
Det er vigtigt at træning og belastning øges gradvist, da der ellers er risiko for, at resultaterne ikke forbedres. For at reducere skader og overtræning bør optrapningen også tilpasses efter individ og evne.
Ved aktivt træningsarbejde udsættes kroppen for øget slid. Kroppen er imidlertid konstrueret således, at den, umiddelbart efter at træningen sluttes, påbegynder en genopbygning af det nedslidte væv. Dette kompenserer for sliddet, men kroppen nøjes ikke med at lade genopbygningen ophøre ved udgangsniveauet. I stedet for overkompenseres for sliddet til et højere niveau, der modsvarer de forhøjede krav til konditionen. Forudsætningen for at dette er tilstrækkelig hvile og god og nærende kost.
Hvad sker i kroppen, når konditionen øges?
Når konditionen forbedres bliver hjertet større, dets sammentrækningskraft stiger, flere små blodkar dannes og produktionen af røde blodlegemer forøges. Den største udviklingsmæssige forandring opnås generelt i de første måneder. Derefter bliver forbedringerne mindre og mindre, og til sidst stabiliseres præstationsevne på et vist niveau. Træningen skal siden øges igen, både i træningsmængde og intensitet, for at yderligere forbedringer kan opnås.
Hvornår kan jeg begynde at træne min hund?
Hård fysisk træning bør generelt ikke påbegyndes, før hunden er fuldt udvokset. Hvis den hårde træning påbegyndes for tidligt, øges risikoen for skader.
Desværre frygter mange, at hunden bliver skadet, hvis den motioneres i det første år i dens levetid. Sommetider forekommer det, at dyrets ejer har fået fejlagtige oplysninger om, at hunden skal løftes op og ned ad trapper, kun gå korte ture og måske endda sidde i et bur indendørs i det første år. Dette kan bidrage til, at hunden ikke får mulighed for gradvist at træne muskulaturen, konditionen og kropsbevidstheden i det første vigtige år. Der er også risiko for fedme, eftersom hunden bevæger sig for lidt. Tilsammen kan alt dette resultere i problemer senere i hundens liv.
Fokus, frem til et års alderen, bør i stedet lægges på alsidig træning med gåture på blødt underlag, koordinationstræning, træning af kropsbevidstheden og konditionen i moderate mængder. Så længe hunden følger med på gåturene, behøver dyreejeren sjældent at bekymre sig om overtræning af ungehunden.
Træning i form af gåture i skoven, hvor hunden kan løfte benene og gå balancegang over stok og sten, er en aldeles effektiv træningsform for unghunden. At træne hunden til at gå slalom med benene, eller til at udføre tricks, er gode træningsmetoder, som øger kropsbevidstheden.
Er din hund hvalp eller unghund, så er det vigtigt at den ikke udfører for mange monotone bevægelser. Alsidighed og godt underlag i forbindelse med motion, er den bedste måde at sikre din unge hunds sundhed på.
Træningen
Sammenlign din jagt-, brugs-, agility-, selvskabs- eller politihund med en eliteatlet. Eliteatleter passer ordentligt på deres krop for, den skal holde længe og for at undgå skader. De vedligeholder muskler lige meget både før, under og efter en aktivitet. De varmer op i et godt stykke tid inden den fysisk krævende aktivitet, og de strækker ud og får massage. Efter en aktivitet klæder de sig således, at musklerne kan køle langsomt ned.
Hunden har normalt ingen fornemmelse for, hvornår det er tid til at afslutte en træning eller jagt. Det er dyreejerens opgave at kontrollere og afbryde træningen i rimelig tid, samt hjælpe hunden med at restituere efter træning.
En hund, der er i god form, får ikke bare en bedre styrke - også kroppen opbygges til at klare de belastninger, den udsættes for. Efter en afsluttet trænings- eller jagtsæson er det fordelagtigt at vedligeholde hundens kondition, således at træningen ikke behøver at starte forfra, når sæsonen kommer igen.
Opvarmning
Ved al træning af hunden er det vigtigt, at kroppen er varmet op og er forberedt til den kommende aktivitet. Opvarmningen har to formål. Skadeforebyggelse og præstationsøgning.
Ved opvarmning øges blodcirkulationen, musklerne varmes op, er leddene smøres med væske fra ledkapsler og nervesystemet aktiveres. Aktivitetsniveauet øges, og musklerne bliver mindre trætte. En opvarmning på omkring 5-10 minutter giver normalt øget cirkulation og temperatur.
Opvarmningen kan være i form af gåture i snor eller let jogging. Længden af opvarmningstiden bør tilpasses efter, hvor hårdt arbejde hunden skal udføre efterfølgende. Hvis aktiviteten er meget fysisk krævende er 5-10 minutter ikke nok, da hundens puls også hæves. Intensiteten bør øges langsomt.
Opvarmningens effekt aftager allerede efter ca. ti minutter. Tiden er afhængig af race, størrelse og pelstype. Et stor hund med meget pels holder varmen i musklerne markant længere end en lille korthåret hund. Har hunden siddet i bilen, eller stået stille og ventet i et stykke tid, på turen på vej til en konkurrere, leg eller jagt etc., kan den hurtigt være blevet kold. Det er derfor bedst, at hunden bliver varmet op hver gang den skal aktiveres på ny.
At varme hunden med et tæppe i bilen eller i pauserne gør, at hunden holder på varmen længere, og at opvarmningseffekten holder længere. De racer, der har kraftig pels, behøver sjældent et tæppe, men mange korthårede og tyndhårede hunde kan have brug for et tæppe ved lavere temperaturer.
Koordinationstræning
Koordinering er evnen til at samordne kropsbevægelserne i forhold til hinanden og til omgivelserne. Gennem koordinationstræning lærer hunden at koordinere sine bevægelser endnu bedre. En hund, der har trænet koordinationstræning, er også i mindre grad udsat for skader, eftersom den har kontrol over sin krop, hvilket betyder en god kropsbevidsthed. Når en træningsopgave bliver til en vane, har hunden mistet sin koordineringsmæssige udfordring. Derefter sker bevægelsen af sig selv, uden at den aktivt styres fra hjernen. Opgaven er med andre ord blevet automatiseret.
Der findes forskellige typer af udfordringer, som kan træne hundens koordination. Eksempler er balancegang på væltede træer eller at hoppe op og ned over sten og træstammer. Stenen kan blive højere og højere eller sværere at balancere på. Når hunden er blevet dygtig til at sidde på en sten, kan sværhedsgraden øges ved at lade hunden lave tricks på stenen i stedet. Andre koordinationsøvelser kan være at lade hunden gå på en luftmadras eller en skumgummimadras. Lad gerne hunden røre sig i et kuperet terræn. Det er muligt at finde fine naturlegepladser, hvor du kan træne din hund i koordination. Eksempelvis ved at lade den balancere på hængebroer.
Leg er en udemærket øvelse for at lære hunden at øge sin timing, tilpasning, hastighed. Glem ikke at for voldsomme lege øger risikoen for skader. Hav altid din hund under nøje opsyn og husk at varme hunden op inden leg. Leg ikke med din hund, hvis du er omkring mange andre hunde. Der er stor risiko for ressourceforsvar og konflikter blandt fremmede hunde, hvis en af dem leger med en sjov genstand.
Træthed begrænser koordinationsevnen, hvilket betyder, at risikoen for skader øges. Det er derfor vigtigt ikke at have for at koordinationskrævende opgaver i slutningen af en træning.
Nedkøling
Målet med nedkøling er at mindske stivhed, muskelømhed samt for at fremskynde restitutionen. Ved nedkøling holdes cirkulationen i gang i længere tid, og dermed udskilles mælkesyre fra musklerne hurtigere.
En træningssession eller en konkurrence kan afsluttes med 10-15 minutters let aktivitet, hvor hunden kan gå eller trave langsomt i snor. Efter en meget hård træning med hunden, kan det være nødvendigt, at den nedkøles i 20 minutter. Efter den tid bør hunden have stoppet med at stønne og puste, men derimod gå eller trave afslappet.
Det er mindst lige så vigtigt, at give hunden mulighed for at slappe af mentalt. Så længe hunden tror, at mere aktivitet skal foregå, vil den fortsætte med at producere stresshormoner.
Stresshormoner forårsager, at kroppen er konstant beredskab, selv hvis hunden ikke bevæger sig. Det er ikke sundt for kroppen og det kan være årsag til uhensigtsmæssig adfærd.
Træningsømhed hos hund
Træningsømhed er forårsaget af for høj belastning – det vil sige for langvarigt arbejde i forhold til træningsgrad, vægtbelastning eller bevægelse, der afviger fra det normale bevægelsesmønster. For at undgå ømhed hos hunden bør en konsekvent og gradvis stigning i muskelstyrke forekomme.
Træningsømhed kendetegnet ved diffus ømhed i hele musklen. Ved træningsømhed opstår mikroskopiske muskelfiberskader, som oftest er størst efter to dage, og normalt restituerer efter ca. 4-6 dage. Under disse dage er musklen svagere end normalt. Muskeltræning af den grad, som udløste ømheden, bør i denne periode undgås, ellers er der risiko for, at større fiberskader opstår i musklen.
Let fysisk aktivitet, såsom at gåture, anbefales for at fremskynde fjernelsen af affaldsstoffer i kroppen. Blid massage kan også medføre en øget lokal blodgennemstrømning i de muskler, der skal restituere. Lymfesystemet stimuleres og affaldsstoffer fjernes fra musklen, mens musklerne samtidig får ekstra varme og tilførsel af næringsstoffer gennem blodet.
Fodring
For at hunden skal have overskud til at præstere, er fodring en af de grundlæggende faktorer. Det kan være fordelagtigt at vælge foder af høj kvalitet, der indeholder gode råvarer. Foder med høj fordøjelighed rækker typisk længere og bliver oftest billigere i sidste ende. En afbalanceret kost giver typisk en sund skinnende pels, normalt vægt og en lille mængde fast afføring.
Inden en større præstation kan forberedelser være afgørende for, om hunden ville have overskud eller ej. Dagen før aktiviteten kan hunden få yderligere væske på maden. Et par timer før aktiviteten kan hunden fodres med en mindre, men mere energiholdig portion af mad og væske. En for stor portion mad i forbindelse med aktiviteten kan øge risikoen for mavedrejning hos visse racer.
Hvile
For hunde, der er meget fysik aktive, er hvile vigtigt for restitutionen. Uden hvile forværres ydeevnen, og hunden bliver let træt, hvilket kan øge risikoen for skader. En del træningssessioner med høj intensitet kan kræve op til 72 timers restitution, før den samme øvelse kan gentages med maksimal intensitet. En hund, som ikke får hvilet ordentligt, kan fremvise stressrelateret adfærd.
For et sundhedstjek af din hund og anbefalinger om hensigtsmæssig træning – kontakt din nærmeste AniCura genoptræningsafdeling!