Hofteledsdysplasi (HD) hos hund

Hofteledsdysplasi (HD) er en lidelse, hvor dyret har dårlig pasform mellem ben og hofte. Det skyldes, at lårbenshovedet ikke passer optimalt ind i hofteledsskålen i bækkenet, hvilket medfører slaphed i leddet. Jo slappere leddet er, desto alvorligere er dysplasien.

En hund med hofteledsdysplasi kan rammes af artrose (slidgigt) i leddet. Artrose giver ophav til mange af de symptomer, som forekommer hos hunde med HD.

Hofteledsdysplasi, og den efterfølgende artrose, er en kompliceret sygdom, hvor mange faktorer spiller ind. Sygdomsforløbet er meget varierende hos den individuelle hund.

Avl og miljø

Avlen har en stor betydning for udviklingen af HD, men andre faktorer menes også at kunne spille en mindre rolle. 

Diagnose og overvågning

For at øge sandsynligheden for at vælge den rette hund til avl, har man i mange år anvendt hofteledsrøntgen hos Dansk Kennelklub til bedømmelse af hundens hofter. Jo ældre hunden er, jo større er sandsynligheden for, at den udviser tegn på sygdommen. Man undersøger derfor kun hunde, som er over et år gamle. Der findes en anden teknik, PennHip, der kan bruges hos hunde allerede fra 4 måneder.

Røntgenbilleder anvendes også til at undersøge hofterne hos ældre hunde. Mange hunde rammes af artrose i forskellige led i kroppen, når de bliver ældre, og en del ældre, men også yngre hunde med hofteledsdysplasi, får symptomer i hofteleddene.

Symptomer og tjekliste

En ung hund kan have hofteledsdysplasi uden at udvise symptomer. Hvis den er trænet på optimal vis, kan den leve i mange år med dårlige hofter uden problemer.

Når hunden derimod udviser tegn på hofteledsdysplasi, kan symptomerne, som beskrevet i tjeklisten nedenfor, være uspecifikke. Hvis man lægger mærke til flere af disse tegn på hunden, bør man få hunden undersøgt hos dyrlægen.


Symptomer på hofteledsdysplasi er, hvis hunden:

  • Går langsommere på gåturen eller vil hurtigt hjem igen
  • Bliver hurtigt træt eller ukoncentreret ved leg og træning
  • Har besvær med at rejse sig
  • Har sværere ved at springe op
  • Har stive bevægelser efter hvile
  • Går langsommere på trapper
  • Slikker eller bidder sig selv på bestemte områder på kroppen
  • Har nedsat legelyst og dårligt humør
  • Har en kort lunte, trækker sig væk eller bliver arrig
  • Nedsat eller varierende appetit

Træning eller hvile

Hofteledsdysplasi og den smertefulde artrose forsvinder ikke blot ved hvile som ved eksempelvis en træningsskade. En hund med hofteledsdysplasi skal motioneres, men på korrekt vis. Musklerne i lår og ryg skal opbygges og leddene skal bruges, men uden at blive overbelastede med lange gåture eller løbeture. Udstrækning, fysioterapi og balanceøvelser er hensigtsmæssigt og kan lindre symptomerne. Mange svømmetræner også med hunden, da det er en skånsom motionsform.

En hund med hofteledsartrose, som overanstrenges, kan få meget ondt i hofterne og resten af kroppen. I så fald skal den holde sig i ro i nogle dage.

Konservativ behandling

Behandling af hunde med symptomer på hofteledsdysplasi afhænger af fire faktorer:

Vægtkontrol

Vægttab er den mest effektive metode til lindring af symptomerne hos en overvægtig hund. Overvægtige hunde har typisk alvorligere symptomer på sygdommen sammenlignet med normalvægtige. Desuden behøver normalvægtige hunde mindre medicin, eftersom de vejer mindre og føler mindre smerte.

Kosttilskud

Der findes mange kosttilskud til sundere led på markedet. Fiskeolie med omega-3 er et de tilskud, som vi har bedst videnskabelig dokumentation for at anbefale. Omega-3 kan mindske behovet for medicin, og kan både fås separat som kosttilskud og i specialfoder.

Glukosamin er et andet kosttilskud, som vi ofte anbefaler. Det videnskabelige belæg er noget mere begrænset, men erfaring har vist, at det har god effekt hos mange, men dog ikke alle hunde. 

Motion

Korrekt motion, der er regelmæssig og ikke voldsom, er vigtigt både for at holde vægten og opbygge musklerne omkring det ømme led

Medicin

Hunde med smerte skal have smertelindrende behandling. Det kan være nødvendigt at give smertestillende og antiinflammatorisk medicin i kortere eller længere perioder. Målet er at give så lidt medicin som muligt, men nok til at hunden har det godt.

Kunstig hofte

I de tilfælde, hvor smerterne ikke længere kan håndteres tilfredsstillende med ovenstående behandling, eller hvis hunden bliver unødigt hæmmet i sit liv, findes der i dag kirurgiske metoder. Ligesom hos mennesker kan det gamle, brækkede eller slidte hofteled erstattes med en protese. Indgrebet har som regel et meget godt resultat og giver patienten et smertefrit liv med god bevægelighed. Læs mer om hofteledsprotese her.

I mange tilfælde har de hunde, hvor man mener, at hofteledsoperation kan være relevant, forandringer i begge hofter. Det er ikke ualmindeligt rent faktisk at udskifte det ene hofteled, der udgør det største problem for hunden, men nogle gange skal man operere begge for at få et godt resultat. I modsætning til mennesker, hvor proteserne i nogle tilfælde kan have en begrænset holdbarhed, holder protesen på en hund resten af dyrets liv.

Operationen

Operationen udføres kun af et mindre antal kirurger i Europa og stiller meget høje krav til alt involveret personale samt til faciliteter og udstyr. Det er af største vigtighed, at kirurgen og resten af teamet regelmæssigt udfører indgrebet for at bevare den nødvendige kompetence. 

Efterbehandling

Efter proteseoperationen venter patienten omkring fire måneder med genoptræning og efter ca. seks måneder efter operationen er dyret normal igen. 

Contact a veterinarian

Lad os tale om tænder

Mange dyreejere tror, ​​at deres firbenede vens mund er sund, selvom den ikke er det. Faktisk har 80 % af alle voksne hunde og katte tandproblemer, og det kan være svært at vurdere. Vi er her for at hjælpe din hund.

Error

An error has occurred. This application may no longer respond until reloaded.