Med lidt træning er tandbørstning let og kan blive en del af den daglige rutine for dig og din hund. Som med al træning er det bedst at lære hunden det så tidligt som muligt. Det er vigtigt at hunden bliver tryg ved rutinen, så det bliver en god oplevelse for jer begge.

Børstning af din hunds tænder

For at børste din hunds tænder, skal du bruge:

OBS: Brug aldrig mennesketandpasta til din hund!

Sørg for at din hund er afslappet inden du begynder tandbørstningen og følg herefter den lette guide herunder:

  1. Gør tandbørsten våd og put tandpasta på
  2. Løft læben og børst i små cirkelbevægelser med let tryk
  3. Start med de forreste tænder og børst herefter de bageste tænder
  4. Børst helt til tandkødet
  5. Beløn din hund med godbidder

Derfor skal du børste din hunds tænder 

Ligesom hos os mennesker er det vigtigt at passe på vores tænder for at undgå tandproblemer og sygdomme. Det samme gør sig gældende for hunde, her er det bare dit ansvar som hundeejer at sørge for, at din hund får den nødvendige forebyggende pleje.  

Hvis din hunds tænder, ikke plejes og holdes rene er der risiko for, at der kan opstå tandsten eller tandkødsbetændelse. Tandsten kan fjernes hos dyrlægen med en tandrensning, hvor hunden er bedøvet. Hvis tandsten får lov til at sidde ubehandlet, kan det udvikle sig til parodontose 

Tegn på at din hund har tandproblemer:

  • Dårlig ånde 
  • Blødning fra tandkødet 
  • Ændring i adfærd (hvis hunden har ondt kan den begynde at opføre sig anderledes) 

Hunde er eksperter i at skjule tandproblemer, så du kan ikke regne med at din hund ikke har ondt, hvis den spiser normalt. Hunde kan sagtens sluge både våd- og tørfoder uden at tygge det, hvis de i virkeligheden har ondt i tænderne.

Tips til god mundhygiejne hos din hund 

Udover at børste tænder på din hund er der også nogle andre måder, hvorpå du kan hjælpe din hund til en bedre mundhygiejne. 

  1. Overvej om det foder og godbidder, som din hund får nu, er det mest optimale. Mange produkter til hunde har fokus på at forebygge tandproblemer. Du kan finde et stort udvalg her på vores webshop.
  2. Tag en snak med din dyrlæge, som kan vejlede dig både i forhold til foder, men også i forbindelse med tandbørstning og kan vise dig hvordan det gøres. 
  3. Kødben i form af okseknogler er rigtig gode for hunde at tygge i, da de naturligt renser hundens tænder. Du skal dog være opmærksom på om din hund kan tåle det. 

Contact a veterinarian

Error

An error has occurred. This application may no longer respond until reloaded.