For det første bør vi definere, hvad vi mener med selvkontrol. Selvkontrol kan i denne sammenhæng betyde hundens evne til at kontrollere sig selv, så mennesket ikke altid skal kontrollere hunden. Hvis et rådyr dukker op på gåturen, ved hunden at den ikke bør jage det, hvis du lader din sandwich stå på bordet, mens du henter noget at drikke, vil hunden ikke spise den, og så videre. Du behøver ikke at fortælle hunden det eller stoppe den fysisk: den ved, hvad den skal gøre og venter kun på sin belønning. Selvkontrol i sig selv er ikke rigtig en ting, men ordet kan bruges til at forklare konceptet med at vente på, at gode ting kommer.
Hunden har ikke noget, der hedder "selvkontrol", men der er signaler, som hunden kan lære at genkende. En cue kan være et ord: sig "sit", og den hund, der er blevet lært, hvad det betyder, vil sidde - men det kan også være kontekst-relateret. For eksempel kan du lære hunden, at sidde, når du holder din hånd på dørhåndtaget. Adfærden ved at sidde i den sammenhæng forstærkes af døren, der åbnes, og hunden der lukkes ud på sin tur. Sandwichen, der er tilbage på bordet, er et tegn på at forlade sandwichen - for at få et stykke af nævnte sandwich, når du kommer tilbage igen. Synet eller lugten af rådyret er et tegn på at stå stille og vente på, at du kaster frisbeen ud.
Og selvfølgelig virker kontekstsignaler for ubehagelige ting og uønsket adfærd,: En hund, der frygter negleklipperen, løber og gemmer sig under sengen, så snart du åbner skabet, hvor klipperen er. Et andet eksempel er hunden, der begynder at gø, så snart du tager telefonen. Dette kan skyldes, at telefonen betyder, at hunden ikke får opmærksomhed - den ved, at den kommer til at kede sig og skal gø for opmærksomhed.
Cue overførsel
Context cues kan dukke op, uden at du bevidst træner dem, som i eksemplerne ovenfor, men kan også trænes som "almindelige" cues. Nogle mennesker ønsker, at deres hunde skal sidde og vente på at blive frigivet til deres mad. Hvis du bruger dette, kan du sige "sit", og hunden sidder. For at overføre "sit"-signalet til en kontekst-cue, så tag bare fat i skålen og sig sit. Snart vil hunden begynde at forudse sit, så snart du tager fat i skålen. Vil du have hunden til at sidde, før du åbner hoveddøren? Læg din hånd på håndtaget og sig sit. Sørg for, at håndbevægelsen er tydelig og ikke på samme tid som ordet. Hånd – lille pause – "sit". Beløn hunden. Gør dette konsekvent, og snart vil din hund sidde, så snart du tager fat i dørhåndtaget.
Så disse eksempler er ret nemme, men hvad med rådyret? Beslut dig for, hvad du vil have din hund til at gøre, når den ser et rådyr. Måske kigge på dig? Start med noget meget nemmere end et rådyr, måske en spand eller et stykke legetøj. Så snart din hund ser på tingen – marker med en klikker eller et ord, og beløn med en frisbee eller noget andet, der er af høj værdi for din hund. Gentag! Snart vil du se, at din hund blot kigger på tingen og hurtigt ser tilbage på dig. Hvis dette ikke sker, skal du øge værdien af belønningen eller ændre objektet til noget endnu mindre interessant.
Øg sværhedsgraden
Begynd nu at markere og belønne når hunden drejer sit hovede mod dig i stedet for at hunden ser på tingen. Skift til gradvist mere komplekse objekter og så måske en person eller en hund, som din hund kan lide. Start med at markere din hund og kigge på triggeren. Når hunden hurtigt begynder at se tilbage på dig uden at du tilskynder ham ved at markere tingen, så opsøg de svære triggere: cykler, joggere, rådyr, katte, biler... Start på afstand, så det er nemmere for hunden at få succes. Hvis han har svært ved at se tilbage på dig, så øg afstanden for at gøre det lettere. Det er vigtigt at holde ham under tærsklen, så se efter tegn på stress eller ophidselse. Du vil have ham ivrig efter at få belønningen, men temmelig afslappet omkring triggeren.
Snart vil det at se på dig være et automatisk svar på at se triggeren - ret sejt! Arbejd på samme måde, når du lærer hunden andre ting. Intet behov for selvkontrol, kun velbelønnede signaler!