NSAID's - smertestillende medicin til hund

De fleste typer smertestillende medicin til hund og kat tilhører en gruppe medicin kaldet "non steroid inflammatory drugs" eller NSAID's. Non steroid betyder at medicinen ikke indeholder kortikosteroider (binyrebarkhormoner) som fx prednison og prednisolon. Anti inflammatory betyder at medicinen nedsætter de betændelseslignende reaktioner i kroppen.

Betændelseslignende reaktioner kan typisk vise sig som rødme, hævelse og nedsat funktion af det påvirkede område. Den antiinflammatoriske virkning er vigtig, fordi den dels giver smertelindring, men også fordi den bremser hævelse og modvirker den skadelige virkning i fx led, som ses i forbindelse med inflammation. Derfor er NSAID's ofte et vigtigt led i behandlingen af gigtsmerter.

  

NSAID's bruges typisk til

  • Akut smerte (eks. i forbindelse med operation eller tilskadekomst)
  • Kronisk smerte (eks. Kroniske gigtsmerter)
  • Som febernedsættende medicin

Bivirkninger

De fleste hunde kan bruge NSAID’s uden bivirkninger. Bivirkninger kan eksempelvis være:

  • Opkast eller sure opstød
  • Diarre
  • Ændring i drikkelyst
  • Ændring i adfærd (nedstemthed, rastløshed, nedsat appetit)
  • Hudforandring som rødme eller kløe

Hvis du oplever at din hund får bivirkninger ved brug af NSAID’s, så kontakt din dyrlæge. 

Det er vigtigt at hunde med smerter bliver behandlet med smertestillende medicin. Man bør derfor ikke undlade at bruge smertestillende medicin på grund af frygt for bivirkninger. Et liv med kroniske smerter er ikke et godt liv for en hund. Men et liv med smertestillende kan være et godt og aktivt liv.

Husk altid at tale med din dyrlæge om, hvad du kan gøre for at forbedre din hunds helbred, udover medicinsk behandling. Det kan eksempelvis være genoptræning, motion og kost.

Contact a veterinarian

Error

An error has occurred. This application may no longer respond until reloaded.