Hvalpen skal besørge ofte! Som grundregel skal hvalpen ud når den har leget, sovet, spist eller drukket. Er hvalpen meget aktiv i et tidsrum af dagen, så skal den typisk ud oftere. Er hvalpen i ro, så kan den holde sig længere.

Du kan ikke forvente at den unge hvalp signalerer til dig, når den skal ud og besørge. Den vil typisk søge lidt væk fra soveområdet, snuse lidt og så forrette sin nødtørft. Det er vores ansvar at tage hvalpen ud på de rigtige tidspunkter.

Tag hvalpen udenfor så snart du tror det er tid og bliv ude hos hvalpen indtil den har besørget. Ros hvalpen når det sker (her kan du eventuelt sætte et signal på samtidig) og giv den en godbid. På den måde bliver det en succesoplevelse for hvalpen at besørge udenfor og den får ikke succes med at besørge indenfor. Snart vil den selv begynde at søge mod døren, når den skal ud.

Hvis uheldet er ude, så gør området grundigt rent og gå tilbage til den oprindelige plan, hvor du tager din hvalp udenfor, når du tror den skal besørge.

Hvis hvalpen vågner om natten, så skal den typisk ud at tisse. Det samme om morgenen. Så snart hvalpen vågner, så skal den ud. Der er ikke tid til at du selv får tisset eller bruger 10 minutter på at tage tøj på, så vær forberedt. Hvis hvalpen tisser indenfor om morgenen, så sæt vækkeuret 1/2 time tidligere. Du kan også prøve at fodre hvalpen lidt tidligere aftenen før.

Man bør aldrig straffe sin hvalp hvis den besørger indenfor. Det er udelukkende vores ansvar, hvis det sker. Det er let at få en renlig hvalp, men det kræver tålmodighed og tid. Husk at hvalpen skal ud når den har sovet, kort efter at den har spist eller drukket, når den har leget eller været i bevægelse i en rum tid, når der kommer gæster - og derudover cirka én gang i dagtimerne.

 

Contact a veterinarian

Error

An error has occurred. This application may no longer respond until reloaded.