Gravhund

Fakta og information om gravhund

Gravhunden stammer fra engelske, tyske og franske jagthunde og terriere. Det siges, at navnet kommer fra “dachs warrior”, hvilket betyder grævlingekriger. Faktisk blev racen primært udviklet til at grave sig vej ind i en grævlingehule. Deres langstrakte krop, skarpe kløer og korte ben gjorde dem til ideelle gravere og underjordiske jægere.

I 1800-tallet blev gravhunden mere populær som kæledyr, snarere end som jagthund. Blandt mange royale i Europa, herunder Dronning Victoria, blev racen et meget populært familiemedlem.

Senere i historien tog populariteten af ​​denne race dog et styrtdyk. På grund af sin tyske arv påvirkede Anden Verdenskrig den positive indstilling til hunden. Men et par årtier senere genvandt hunden sin popularitet. I dag er gravhunden ikke kun en given ”partner in crime” for jægere, men også et ideelt familiemedlem. Faktisk har de bevæget sig op i nærheden af toppen af ​​de mest populære hunderacer siden 1950'erne.

Gravhundens temperament

På trods af sin lille størrelse har gravhunden en stor personlighed. Takket være hundens mange gode kvaliteter er det en meget værdsat selskabshund. Den er kendt for at være en god familiehund, fordi den ofte er god til børn og er en fremragende vagthund.

Den ses som værende en lidenskabelig, varig og energisk race med et jævnt temperament. Den er også kendt for at være meget uafhængig, som undertiden kan føre til stædighed.

Aktivitetsniveau

Selvom gravhunde kan være udfordrende at træne, på grund af deres stædighed, så er de meget aktive hunde. Med tålmodighed, konsekvent og positiv belønningsbaseret træning, finder du og din gravhund en varig samhørighed.

De har brug for daglige gåture og legetid, fordi kedsomhed eller ensomhed hos gravhunde kan fremkalde uønsket adfærd. Hvis du ikke holder øje med dem, kan de også blive overvægtige, hvilket vil lægge mere pres på deres skrøbelige ryg.

To gåture (af moderat længde) om dagen bør være tilstrækkeligt. For at undgå skader bør du aldrig lade din gravhund løbe op og ned ad trapper eller hoppe op eller ned fra møbler.

Pelspleje hos gravhund

Der er tre pelsvarianter: Korthåret, ruhåret og langhåret. Hvilken pelspleje hunden kræver varierer med de tre pelstyper. Nogle pelstyper er lette at holde, mens andre kræver lidt mere arbejde.

Pelsen hos de korthårede typer kræver ingen særlig pleje, mens pelsen hos de langehårede gravhunde skal børstes og kæmmes regelmæssigt for at forhindre filtre i pelsen. De ruhårede gravhunde skal både børstes regelmæssigt og trimmes.

Træning af gravhund

Gravhunden er en alsidig jagthund med en fremragende næse. Eftersom hunden blev avlet til jagt, kan den moderne gravhund også godt lide at grave, gø og snuse i det ukendte.

Jagtinstinkterne gør dem konstant klar til at konfrontere noget ukendt, hvilket også kan udløse eksplosiv gøen. På grund af deres stædige temperament, kan de være ganske udfordrende at træne. Det vigtigste for dig, er at gøre det klart, at du er lederen. Hvis de ikke ser dig som leder, kan de begynde at vise aggressive eller endnu mere stædige karakterer.

Gravhunden nyder at jage andre små dyr, fugle eller legetøj - så lad dem lege meget. De lærer hurtigt, hvis de føler sig motiverede, så gentag ikke den samme øvelse igen og igen, da de hurtigt vil begynde at kede sig. Brug positiv forstærkning, såsom verbal ros og godbidder.

Nogle oplever renligheds-træning som et problem hos denne race. En gravhund vil muligvis ikke altid forstå, hvorfor de skal besørge udendørs, så tålmodighed er vigtigt. Som enhver anden hvalp kan gravhundehvalpe være destruktive, så ud over renlighedstræning kan bur-træning hjælpe din hund til at blive en velopdragen lille ven.

Væn også din gravhund til sociale begivenheder tidligt i livet, for at sikre dens sociale færdigheder. Lad den møde forskellige mennesker ved at invitere besøgende regelmæssigt eller tage den med til travle parker.

Størrelse og vægt

En typisk gravhund er muskuløs med en langstrakt krop og korte stumpede ben. Der er tre forskellige størrelser af gravhunde, og brystomfanget bestemmer, hvilken slags den tilhører.

• Miniature: Brystomfang op til 30 cm og en vægt på ca. 3-4 kg.
• Dværg: Brystomfang op til 30-35 cm og en vægt på ca. 4-6 kg.
• Standard: Brystomfang over 35 cm og bør helst ikke veje mere end 9 kg.

Farver

Racen har en bred vifte af farver og farvekombinationer, men de mest almindelige farver er:

• Sort
• Brun
• Rødbrun
• Vildtfarvet

Særligt for racen

På grund af gravhundens særlige kropsform, er det vigtigt at være meget opmærksom på dens ryg. Det kan være en god ide at have en rampe eller trappe op til møbler, så hunden ikke skader ryggen, når den hopper op til dig i sofaen eller sengen.

Beskyt også ryggen ved at holde din hund korrekt med den ene arm støttende under bagparten og den anden under forpartiet ved brystet. Bær ham eller hende ved at holde kroppen i en vandret position. Læs mere om rygskader under arvelige sygdomme.

Arvelige sygdomme

Gravhunden er generelt en sund race, der ofte bliver meget gammel. De er dog i risiko for at få rygskader, især når de er overvægtige. Faktisk er gravhunde mere disponerede for diskusprolaps og lignende rygproblemer end andre racer. Det er derfor yderst vigtigt at opdrættere tager hensyn til dette i avlsarbejdet. I mange lande er der specifikke raceprogrammer, hvor scanning af ryggen er inkluderet. For dig som hundeejer bør du være opmærksom på følgende sygdomme:

• Glaukom: Glaukom eller grøn stær er en meget smertefuld tilstand, hvor væsken i øjet ikke kan dræne så hurtigt, som den produceres, hvilket fører til et for stort tryk i øjet. Trykket kan få det ydre lag af nethinden til at briste.
• Parodontal sygdom: Parodontal sygdom eller parodontose er en inflammation og infektion i tandkødet, som opstår, når plak og tandsten får lov til at sidde på tænderne over længere tid. Det udvikler sig til tilbagetrukket tandkød, samt tab af knogle og tænder.
• Intervertebral Disc Disease (IVDD): Gravhunde er især tilbøjelige til at have rygproblemer. Intervertebral Disc Disease opstår, når en båndskive/diskus mellem ryghvirvlerne glider ud eller rupturerer. Akut operation kan nogle gange være nødvendigt.

Foder til gravhund

Som sagt er det meget vigtigt altid at huske på, at en overvægtig gravhund kan have store konsekvenser. Ikke kun for dens generelle helbred, men også for at undgå belastning på dens lange ryg. Racen har en temmelig god appetit sammenlignet med andre hunde i dens størrelse. Valg af det bedste hundefoder afhænger af hundens aktivitetsniveau, størrelse, alder og andet. Med en sund diæt sammen med gåture, leg og træning vil du bevare dens sunde krop.

Når du vælger foder til din gravhundehvalp, skal du huske på, at de har specifikke ernæringsbehov gennem deres første år. Du kan altid kontakte din dyrlæge, hvis du er i tvivl.

Hudetype

Gravhund

5 fakta om gravhund

1. Gravhunde er ofte kendt som værende stædige, så vær tålmodig og konsekvent når du træner dem.
2. Der er tre forskellige pelsvarianter: Korthåret, ruhåret og langhåret.
3. På grund af dens besynderlige krop er det ekstremt vigtigt, at gravhunden ikke bliver overvægtig grundet dens skrøbelige ryg.
4. Racen har store jagtinstinkter og er en god makker under jagt.
5. En gravhund keder sig let, så sørg for at variere aktiviteter og træning.