Fedtknuder er usædvanlige hos katte og forekommer primært hos ældre individer. Tumoren er godartet, men kan have en uhensigtsmæssig placering, således at den er i vejen. I usædvanlige tilfælde kan lipomet findes inde i kroppen, for eksempel mellem muskelbundter, i bughulen eller brysthulen.

Symptomer

Dyreejere opdager normalt knuder i underhuden, når de kæler for eller mærker på katten. Hos korthårede katte kan en sådan knude føles som en bule.  Et lipom er en lidt blød knude, som ofte er rund eller oval. En kat med et lipom i underhuden har normalt ingen sygdomssymptomer, men hvis tumoren er placeret i område, hvor huden er stram, som f.eks. i ansigtet eller på benet, kan katten opleve, at huden strammer.

Når et lipom i sjældne tilfælde optræder andre steder i kroppen, kan symptomerne forekomme fra det organ, som tumoren trykker imod: et lipom bagved øjet får øjet til at bule ud. En tumor inde i en muskel kan forårsage stivhed og halthed, hvis den trykker på kar og nerver, og benet kan blive hævet, hvis tumoren forhindrer lymfeafløb.

Diagnose

Ved den kliniske undersøgelse mærker dyrlægen på knuden samt den lymfeknude, som sidder tættest på tumoren. Selvom et lipom ofte har typiske kendetegn, kan man ikke stille en sikker diagnose alene gennem at palpere knuden. Vævet fra knuden skal helst analyseres på laboratoriet, hvilket dog kræver et kirurgisk indgreb for at kunne tage en biopsi eller fjerne hele tumoren. Derfor foretages ofte en mindre invasiv undersøgelse i form af et såkaldt finnålspirat i forbindelse med dyrlægebesøget. Da tages en celleprøve fra knuden ved hjælp af en tynd kanyle, som undersøges i et mikroskop. Hvis man kun får fedt ud ved prøvetagningen, vil der højst sandsynligt være tale om et lipom, en fedtknude.

Behandling

Den eneste måde at fjerne et lipom på er gennem en operation. I nogle tilfælde kan man også lade tumoren blive siddende, hvis den vokser langsomt og ikke generer katten. Det gøres især, hvis der er tale om ældre individer eller katte, som har en forhøjet risiko ved narkose. I tilfælde hvor man overvejer kirurgi, bør indgrebet udføres så tidligt som muligt, eftersom operationen og dermed helingen bliver mere omfattende, jo større tumoren er.

Contact a veterinarian

Error

An error has occurred. This application may no longer respond until reloaded.