Ved udstrækning føres en kropsdel langsomt mod en position, hvor kropsdelen holdes i et nogle sekunder. Bevægelse kan hvis nødvendigt gentages et antal gange i løbet af en behandling.

Når udstrækningen påbegyndes kan katten måske kun komme en del mod maxpositionen, men efterhånden kan den optimale position opnås. Udstrækning må tage sin tid, så musklerne ikke beskadiges. Det kan tage flere uger før den ønskede position opnås fuldt ud.

Ved udstrækning opretholdes leddenes naturlige bevægelsesbane, og problemer undgås i muskler og led. Strækøvelser er afstressende og kan hjælpe til, at katten kan slappe af. Det kan også bidrage til kropbevidstheden, hvilket gavner individet, da det kan modvirke skader gennem bedre kropskontrol. En fordel ved at kunne foretage strækøvelser på sin kat er blandt andet, at spændinger, muskelskader og andre skader hurtigere kan opdages.

Hvorfor strække ud?

Målet med strækøvelserne er at mindske muskelspændinger og give bedre bevægelse til led og muskler, dog uden ekstrem mobilitet. En ekstrem overmobilitet kan føre til overstrækninger, forstuvninger, forvridninger og andre skader.

Der findes flere årsager til, at en muskel bliver stiv. Dårlig koordination, inaktivitet, ensidige bevægelser, skader og smerte kan være eksempler på årsager til dette. Meget bevægelse ved halthed eller ledsygdomme kan forårsage, at musklerne bliver forkortede på grund af kortere skridt og over- eller fejlbelastning.

Muskelstivhed, der ikke behandles, kan også føre til forandrede bevægelsesmønstre og en forkert belastning af leddene. Det er vigtigt, at hele bevægelsesomfanget i et led udnyttes for, at musklerne skal kunne fungere korrekt. Muskelstivhed kan udtrykkes på forskellig vis. Det mest almindelige tilfælde er, at katten bliver stiv efter, at den har hvilet sig, men den kan også udvise træthed og varierende grader af smerte.

Det er vigtigt at have respekt for musklens kondition og strækkeevne ved udstrækning. Hvis strækøvelserne udføres korrekt, føles det behageligt for katten. 

Hvordan foregår udstrækning?

Det er vigtigt, at katten føler sig sikker og tryg, når strækøvelserne skal udføres, og at den har tillid til den, som foretager øvelsen. Det er hverken let eller naturligt at overlade en kropsdel ​​i en andens hænder, især ikke ved smerte. Det er derfor af stor betydning, at den, der udfører strækøvelserne, gør det på korrekt vis samt vælger positioner, som føles behageligt for katten.

Nogle katte kan finde det mere behageligt at ligge ned under strækøvelserne, mens andre foretrækker at stå op. Under udstrækningen er det vigtigt at anvende hænderne, så katten får ordentlig støtte. Hvis katten spænder sine muskler, har strækøvelserne ikke optimal effekt.

Hvornår bør man foretage udstrækning på sin kat?

Strækøvelser bør påbegyndes efter massage, når musklerne endnu er varme. Inden strækøvelserne udføres på egen hånd bør dyrets ejer have fået omhyggelige instruktioner om, hvordan ens egen kat strækkes ud på den bedst vis, af uddannet personale inden for rehabilitering.

Hvornår bør katten ikke strække ud?

  • Når musklerne er kolde
  • Ved smerter før eller efter udstrækning
  • Hvis katten er stresset og ikke kan stå eller ligge stille (risiko for skade ved udstrækning)
  • Ved overmobilitet i led og muskler
  • Katte med akutte skader i ledbånd, muskler eller knogler
  • Killinger (som er under 8-10 måneder)
  • Nyopererede katte

Book gerne en tid på din nærmeste AniCura genoptræningsafdeling for en gennemgang af strækøvelser, så du på bedst vis kan udføre strækøvelser med maksimal effekt på din kat!

Contact a veterinarian

Error

An error has occurred. This application may no longer respond until reloaded.