På AniCura Aarhus Dyrehospital har vi en lang tradition for kvalitet og arbejder ud fra mottoet:
Tryghed – Omsorg – Kompetence
Dyrehospital igennem 4 årtier
Vi forsøger til enhver tid at yde det ypperste inden for både omsorg, undersøgelse og behandling af vores familiedyr.
Indtil 1.1.2021 var AniCura Aarhus Dyrehospital både en lokal dyrlægepraksis, vagthospital såvel som et henvisningshospital.
For at udnytte vores kompetancer optimalt, valgte vi primo 2021 at overgå til at være et rent akut, vagt -og henvisningshospital. Tidligere klienter er altid velkommen hvis sygdom opstår.
Vi modtager henvisningspatienter fra hele landet inden for en lang række specialområder, og vi har gjort det til vores mærkesag altid at yde den bedste behandling.
En del af Anicura
Anicura er en virksomhedsgruppe der er specialiseret i kvalificeret pleje af hund, kat og øvrige smådyr. I gruppen indgår flere af Nordens velrenomerede dyrehospitaler og dyreklinikker, med stor kompetence og med adgang til moderne og avanceret udstyr.
Gruppen tilbyder et komplet udbud af medicinske og kirurgiske behandlinger samt specialiseret pleje og behandling gennem hele kæledyrets levetid. Dette indebærer alt fra forebyggende sundhedsrådgivning og basal sygdomspleje, til avanceret diagnostik, intensiv pleje med overvågning og kirurgiske indgreb. Vi tilbyder også rehabilitering, genoptræning efter sygdom og foderrådgivning.
Ved at satse på efteruddannelse, specialisering og forskning er Anicura altid på forkant med den veterinærmedicinske udvikling. Gruppens dyrehospitaler fungerer som oplæring- og efteruddannelsessteder for dyrehospitaler og dyreklinikker i hele Norden.
Lang tradition for henvisning
På AniCura Aarhus Dyrehospital har vi de sidste 20-25 år haft tradition for at behandle patienter henvist fra andre dyrlæger, primært fra Jylland og Fyn.
Vi modtager henvisninger inden for især øjensygdomme, kirurgi, kikkertundersøgelser, cancer, neurologi og dermatologi, men også medicinske problempatienter henvises til os fra kolleger.
De øgede krav til specialiseret viden og udstyr samt erfaringer med diagnostik og behandling har betydet at interessen for en god samarbejdspartner vedr. særlige patienter er øget.
Samtidigt har en voksende mængde patienter og nye behandlingsmuligheder betydet at vi i dag har en bred vifte af tilbud til praktiserende kolleger.