Henvisning til odontologi

Indenfor odontologi modtager vi henvisningspatienter på en række områder udover almindelig profylaktisk tandbehandling.

  • Radiologiske undersøgelser med dentalrøntgen.
  • Parodontosebehandling, evaluering og evt. periodonti.
  • Alle former for ekstraktioner.
  • Evaluering af frakturerede tænder, herunder rodbehandling og emaljerestorationer. (Husk at akutte frakturer bør tilses inden for maksimalt 48 timer for evt. at udføre vital overkapning).
  • Malocclusioner og fejlstillede tænder (vurdering, håndtering, korrektion – herunder tandregulering).
  • Tandproblemer hos kat, herunder kronisk gingivit, stomatit og tandresorptioner.
  • Tandtraumer.
  • Kæbefrakturer.
  • Oronasale fistler.
  • Udredning af næseflåd af ukendt årsag.


Henviste tandpatienter udredes og behandles i tæt samarbejde med henvisende dyrlæge. Patienterne hjemsendes med skriftligt materiale og vejledning til ejer i det efterfølgende forløb, ligesom henvisende dyrlæge modtager en udførlig epikrise og fremtidig plan for patienten.

Henviste tandpatienter behandles af dyrlæge Torben Lindbjerg, der har gennemført ESAVS 4-årige uddannelse i odontologi samt kurser i orthodonti og prosthodonti og dyrlæge Line Diemer, der har gennemført ESAVS 3-årige uddannelse i odontologi. Begge er medlemmer af EVDS (European Veterinary Dental Society).

Error

An error has occurred. This application may no longer respond until reloaded.