Fakta om hvalpens første nytår
For at forstå det, er det vigtigt at vide lidt om indlæringsteorien, samt hvordan hunde lærer.
Kender i Klassisk betingning – Pavlovs Lov? Manden der lavede frygtelige forsøg med hunde, en klokke og en madskål?
I klassisk betingning associeres to ting med hinanden, det kan enten udløse en rar eller en ubehagelig følelse.
Følelser motiverer en adfærd. Alle erfaringer er tilknyttet en god, dårlig eller neutral følelse. Det er på samme måde hos hunde som hos os mennesker, lyde lugte eller bestemt situationer fremkalder minder, gode som dårlige.
Følelser af velbehag motiverer tilnærmelse, hvor følelser af ubehag/smerter motiverer til kamp/flugt.
Eksempler på klassisk betingning:
- Hundesnoren betinges med en gåtur – synet af snoren udløser en rar følelse
- Lyden af madskålen betinges med mad – lyden udløser en rar følelse
- Hunden ser en hest og får ved en fejl stød på hestehegnet. Hesten betinges med et ubehag, der udløser en ubehagelig følelse, hos hunden.
En indlæring med noget ubehageligt kan etableres ved kun én gentagelse. Dette er opstået rent evolutionært, for at sikre overlevelsen.
Vi skal kun brænde os på kogepladen en gang, for at lære denne er farlig.
Hvad nu hvis vi lærte vores kære hunde at forbinde lydene og de mange lysglimt som december og nytårsaften byder på, med noget rigtig rart, i stedet for at vente til året efter, hvor de allerede har fået etableret en ubehagelig følelse?
Men hvordan er det muligt – jeg ved jo ikke hvornår der bliver skudt fyrværkeri af?
Sørg for at have små skåle med godbidder rundt omkring i hjemmet, selvfølgelig i en højde, så hunden ikke har mulighed for at holde fest med en godbids buffet.
Så snart I hører skud eller ser lysglimt, tager I en håndfuld godbidder, fra en af skålene og smider på gulvet til hvalpen.
Hav godbidder med på jeres gåtur, så snart i hører et skud, så propper I hvalpen med godbidder
Over tid vil lyden af fyrværkeri, have en afsmittende effekt fra værdien af godbidderne. Lydene associeret med noget hvalpen har det godt med.
Dette, forudsætter selvfølgelig at hvalpen ikke er nået at blive bange for fyrværkeri.
Kan man træne lyden via en lydfil?
Det kan være en rigtig god ide at finde lydfil med nytårslarm og træne sin hund med denne.
Start med lav volumen og lav en masse hyggelig ting sammen med din hund, mens den kører i baggrunden. Efterhånden som hunden er tryg, kan I forsigtigt skrue volumen lidt op, men vær meget forsigtig med dette, så I ikke kommer til at skræmme hvalpen og derved ødelægge jeres træning.
Vær opmærksom på; at hunde er meget kontekstorienteret, så selvom hunden måske er tryg ved lydfilen er det ikke sikkert at den er tryg ved de rigtige fyrværkerilyde, da det er i en anden kontekst end hjemme i stuen.
Vidste I at stressreducerende produkter som Kalm, Zylkene, Relaxo, og Anxitane mindsker lagring af ubehagelige oplevelser?
Så netop derfor er det ikke rigtig god ide at opstarte behandlingen med disse fodertilskud allerede nu.
Der findes et rigtig godt angstdæmpende præparater som man kan give sin hund, hvis den er blevet bange for lyde, eller forebyggende.
Disse produkter hæmmer de centre i hjernen som gør hunden forskrækket, uden at den bliver dopet.
På den måde har man mulighed for at træne lydene på en hensigtsmæssig måde
Det gode ved disse produkter er, at det ikke sletter hukommelsen, så hvis hunden får nogle gode oplevelser i forbindelse med fyrværkeri, da husker den det og kan i fremtiden hæmme hundens lydangst. Det er receptpligtigt, så for at få det udleveret kræver det vi har set jeres hund indenfor det seneste år.
På dagen er det vigtigt I får aktiveret hunden godt i løbet af dagen, lav gerne en legeaftale, hvor den får brugt sig både fysisk og mentalt.
Sørg for at få den luftet godt inden det hele starter, så den ikke skal en masse ud i løbet af aftenen. Det samme når I nærmer jer midnat - få den luftet inden. Husk altid at have snor på.
Hav en masse lækre tyggeben eller en fyldt Kong som hunden kan få i løbet af aftenen. Når hunden tygger sænkes stress-niveauet i kroppen.
For mere information kontakt Nadja på: Nadja.engebjerg@anicura.dk
Vi ønsker jer et trygt og godt Nytår :)