Lise er uddannet autoriseret veterinærsygeplejerske i 2010. Hun har arbejdet på Haderslev Dyrehospital frem til 2018.
I 2019 kom Lise til Anicura Sydvet Dyrehospitaler, hvor hun er ledende veterinærsygeplejerske og primært varetager administrative opgaver. I 2020 gennemførte hun den Grundlæggende Lederuddannelse på IBC.
Lise interesserer sig særligt for medarbejdertrivsel og godt arbejdsmiljø, som skal være med til at sikre klienter og patienter den bedste behandling.
Gennem årene som veterinærsygeplejerske, har hun deltaget i adskillige kurser særligt inden for anæstesi og hundeadfærd. Hun er uddannet klikkerinstruktør ved Canis.