Vores vigtigste bidrag til samfundet er at opretholde patientsikkerhed og høj medicinsk kvalitet. På denne måde hjælper vi med at forbedre helbredet globalt, primært blandt kæledyr, men som et resultat også menneskers sundhed.
Et vigtigt område inden for patientsikkerhed er brugen af antibiotika. Antibiotikaresistente bakterier er en af de største trusler mod menneskers og dyrs sundhed på verdensplan, og et overforbrug af antibiotika øger spredningen af resistente bakterier og udgør en stor risiko for både mennesker og dyr. Derfor monitorerer vi vores forbrug af antibiotika og arbejder målrettet for et nedbringe forbruget.
Gennem målrettet og grundigt arbejde har vi siden 2016 nedbragt vores antibiotikaforbrug på AniCura dyrehospitaler i Danmark til en tredjedel. I 2016 fik 19% af vores patienter på en uge antibiotika. I 2020 fik blot 6,3% af vores patienter på en uge antibiotika!
Dette markante fald i brugen af antibiotika er blandt andet sket ved at optimere hygiejneprotokoller, forebygge postoperative infektioner og ved at optimere vores brug af antibiotika gennem evidensbaseret behandling af den enkelte patient.
Der er en udbredt opfattelse af at der f.eks. ikke er bivirkninger ved antibiotikabehandling, og på den baggrund har der tidligere være en opfattelse af at man derfor hellere skulle behandle med antibiotika en gang for meget selvom patienten kunne klare sig uden eller man ikke havde klinisk belæg for dette.
Denne skrøne er dog langt fra rigtig! Hver gang en patient behandles med antibiotika er der en risiko for at patienten får bivirkninger. Bivirkningerne er afhængig af hvilken type antibiotika der er tale om. Ofte vil der være tale om overfølsomhedssymptomer eller mavetarmrelaterede bivirkninger, som kan have langvarig konsekvens for især unge dyr. Mere sjældent kan bivirkningerne påvirke andre organsystemer som f.eks. synet eller hørelsen.
Med andre ord så giver det god mening at udrede og diagnosticere patienten så godt, at det kun er de patienter der virkelig kræver en antibiotikabehandling der får en sådan. Dette er vigtigt for ikke at tilføre den allerede syge patient en potentiel større belastning end højest nødvendigt.
Det er på denne faglige baggrund at AniCura har lavet nye guidelines for antibiotikabrug på de 6 mest forekommende sygdomme set på vores AniCura hospitaler, og er i fuld gang med at implementere dem!
Dette skal igennem den øget faglighed og større fokus på området ikke kun forbedre udredningen og behandlingen af vores højt værdsatte patienter, men samtidig bidrage til at begrænse udviklingen af multiresistente bakterier som truer folkesundheden globalt.