Alvorlig hundesygdom i Norge – ingen verificerede tilfælde i Danmark pt.

De alvorligt syge hunde i Norge har alle haft samme symptomer, som er:

  • Blodig diarré
  • Opkast, evt. blodig opkast
  • Dårlig almentilstand

Veterinærinstituttet og Mattilsynet i Norge arbejder med at finde årsagen til sygdommen. Der er bakterien providencia alcalifaciens i de obducerede hunde, men det er endnu for tidligt at drage nogle konklusioner om at denne bakterie er årsag til sygdommen.

Følgende er for nuværende udelukket som årsag:

  • Algeforgiftning
  • Flåtbårne sygdomme
  • Miltbrand
  • Harepest (tularemi)
  • Campylobacter
  • Salmonella
  • Rottegift og andre lignende forgiftninger

Desuden har Veterinærinstituttet ikke kunnet se en sammenhæng mellem det foder, de berørte hunde har spist. I de fleste tilfælde, hvor der har været flere hunde i husstanden, er det kun en enkelt hund der er blevet syg. Dette tyder, ifølge Mattilsynet, på at sygdommen ikke smitter let mellem hunde.

Status i Danmark

På AniCuras dyrehospitaler i Danmark oplever vi året rundt patienter med lignende symptomer, ifølge dyrlæge og formand for AniCura Veterinærmedicinsk Komité Morten Johannessen.

En patient med blodig diarré og opkast er en relativt almindelig patient hos vores dyrehospitaler. Oftest kommer patienten sig med intensiv pleje og behandling, men det hænder dog også at hunden ikke overlever det akutte forløb”, forklarer Morten Johannessen og fortsætter.

I AniCura i Danmark arbejder vi tæt sammen med AniCura i Norge og vi har løbende kontakt med Fødevarestyrelsen i Danmark. Vi er opmærksomme på situationen i Norge og har for nuværende ingen indikationer på, at vi ser samme sygdomsbillede i Danmark som i Norge. Der er derfor ingen grund til at være bekymret som dansk hundeejer.”

 Det er altid vigtigt at kontakte dyrlægen, hvis din hund har blodig diarré eller bliver akut dårlig.

For yderligere information:

Siri Renée, kommunikationsansvarlig AniCura Danmark
Siri.renee@anicura.dk - +45 2089 8211

Flere nyheder

    Error

    An error has occurred. This application may no longer respond until reloaded.