Der findes ikke et folk, der færdes så meget langs veje, i byer og i naturen som hundefolk! Vi traver uendeligt den ene tur efter den anden for at lufte og aktivere vores bedste venner.
Hvis alle hundefolk i Danmark samler 2 stykker skrald på hver gåtur ville vi på et år samle over 60.000 ton skrald! Derfor vil vi i AniCura opfordre alle hundeejere til at hjælpe med at holde Danmark rent.
Tag en ekstra pose med på gåturen og saml 2 stykker skrald (eller flere) hver gang du lufter din bedste ven. Hvis du uploader et billede til sociale medier, så brug #anicurarydderop og del din skralde-høst. Husk at hvis du bruger #anicurarydderop på facebook, så skal du gøre dit opslag offentligt, for at vi kan se det.
Den 31. maj trækker vi lod om alle, der har uploadet et billede med #anicurarydderop og trækker vindere af gavekort på 500kr. til Dyrenes Butik.