Antibiotika - ikke en fribillet til færre infektioner ved operation

Forebyggende antibiotikabehandling i forbindelse med forskellige operationer, er almindelig indenfor veterinærmedicin, og kan i mange tilfælde være afgørende for at undgå infektioner.

Vores studie viser, at de dyrehospitaler som ofte anvender antibiotika til forebyggende formål inden operationer, ikke har lavere andel postoperative infektioner end andre.

1035 hunde deltog i studiet, som blev gennemført i perioden februar til maj 2017. Hundene blev undersøgt 7 dage efter operationen og igen 30 dage efter, for på en sikker måde at kunne identificere eventuelle infektioner som følge af operationen.

På klinikkerne i Sverige, Norge og Danmark opstod der infektioner i 6,3 procent af tilfældene, samtidig med at en tredjedel af patienterne fik antibiotika til forebyggende formål. I Tyskland, Østrig og Holland var andelen af infektioner cirka den samme (5,9 procent), men den store forskel er, at cirka 80 procent af patienterne fik forebyggende antibiotika.

Set i et europæisk perspektiv, er jeg overbevist om, at vi yderligere kan mindske antibiotikaprofylakse og modvirke udviklingen af multiresistente bakterier, uden at øge risikoen for infektion. Udføres en operation med den rette teknik og gode hygiejnerutiner samt i ikke-inficeret væv, er det ofte unødigt at anvende antibiotika.

Formålet med AniCuras studie af medicinsk kvalitet og patientsikkerhed på dyrehospitaler er at identificere og klarlægge forbedringsområder, samt at dele viden over landegrænser og imellem klinikker.

 

Flere resultater fra studiet:

  • Studiet omfattede 50 dyrehospitaler og 1035 operationspatienter i seks europæiske lande.
  • Totalt set var 75% af operationerne såkaldt rene operationer, dvs. udført i ikke-inficeret væv, uden at organer med almindelig bakterieflora blev berørt.
  • Ved i gennemsnit 6% af operationerne opstod en infektion, hvilket er på linje med, hvad der beskrives som normalt i veterinærvidenskabelig litteratur.
  • Totalt set fik færre patienter antibiotika efter operationen sammenlignet med sidste år. 61% fik antibiotika efter operationsdagen i 2016 sammenlignet med 50% i år.

For mere information, kontakt venligst

Ulrika Grönlund, Kvalitetsansvarlig AniCura, +46 706 387 562

Maria Tullberg, Kommunikationsansvarlig AniCura, +46 736 268 886

 

 

 

Flere nyheder

    Error

    An error has occurred. This application may no longer respond until reloaded.