Vigtig information til vores AniPlan-kunder:

Vi oplever i øjeblikket en fejl i faktureringen af AniPlan-aftaler. Læs mere her

Husk refleks når mørket falder på!

Når dagene bliver kortere og mørket falder på, bliver det endnu vigtigere at bruge refleks på aftenturen. Uden refleks bliver både du og dine kæledyr næsten usynlige i mørket, hvilket kan føre til farlige situationer.

Reflekser er en simpel og effektiv måde at øge synligheden på og dermed undgå unødvendige ulykker – både for dig selv og dine firbenede venner.

I mørket er både mennesker og kæledyr næsten umulige at se uden refleks – og det gælder naturligvis også for både Fido og Misser!

Alvorlige skader kan undgås

Hvis en hund bliver påkørt kan skaderne være omfattende, og i værste fald kan det koste hunden livet. Benbrud, bækkenbrud og skader på indre organer er hyppige og kræver ofte store operationer. Katte, der bliver påkørt, har desværre ofte endnu dårligere chancer for at overleve. Med reflekser kan du reducere risikoen for alvorlige skader markant.

Lyskilde og refleks

Derudover kan det også være en god idé at bruge en lyskilde på din hund i tillæg til reflekser. Der findes halsbånd og små lamper, som lyser eller blinker, og som kan sættes fast på halsbånd eller sele. Disse lyskilder gør det nemmere at se hunden fra alle vinkler, uanset om der er lys rettet mod den eller ej.

Pas på pelsen

Hvis din hund har meget pels, kan en refleks på halsbåndet nemt blive skjult. Sørg derfor for at placere refleksen, så den er godt synlig. Måske er den bedste placering på snoren tæt på hunden? Mange hundeprodukter fås i dag med indbyggede reflekser, herunder seler, snore og halsbånd.

Katte har også brug for refleks

Katte, der færdes frit udenfor, har lige så meget brug for refleks som hunde. Moderne reflekshalsbånd til katte er udstyret med en selvudløsermekanisme, så katten ikke risikerer at sidde fast. Dette er en tryg og sikker løsning, der samtidig gør at katten forbliver synlig i mørket.

Brug kort snor

Når du går tur i mørket, er det bedst at bruge en kort snor, især ved trafikerede veje. Med en kort snor har du bedre kontrol over din hund og kan forhindre den i at løbe ud på vejen. Flexliner på 5-8 meter er ikke velegnede i mørke omgivelser, da det kan være svært at holde styr på hunden på afstand.

Husk refleks også til dig selv

Selvom det er vigtigt at sikre, at din hund eller kat er synlig, skal du også tænke på dig selv. Billister opdager ofte mennesker før dyr, da vi rager højere op i terrænet. Hvis du bruger refleks, bliver du lettere set, og du hjælper samtidig dit kæledyr med at blive set.

Reflekser er en enkel måde at øge sikkerheden for både dig og dit dyr, når mørket falder på!

Flere nyheder

    Error

    An error has occurred. This application may no longer respond until reloaded.