Sammenligning af priser

Hvad er det som koster?

Dyrlægebehandling er, til forskel fra sygehusvæsenet, hverken momsfri (dyrlægebehandling beskattes med 25% moms) eller skattefinansieret. Dette betyder, at det er dig som kunde, der selv betaler de omkostninger der opstår. Prisen hænger sammen med typen af pleje og behandling, tidspunkt for behandling (dag, nat, weekend), eventuelle specialistkompetencer og tilgang til særlig medicinsk udstyr. Vores priser afspejler udgiften til det personale du møder, men også øvrige omkostninger som lokaler, serviceaftaler, telefonbemanding, IT og teknisk udstyr.

Vi arbejder for at holde omkostningerne nede, men for os kommer kvalitet og service i første række. Behandlingen af dit dyr er vores vigtigste opgave.

Lokale priser på et konkurrencepræget marked

I AniCura sættes alle priser lokalt. Det betyder, at de individuelle klinikker selv bestemmer prisniveauet.

Prisen kan afspejle typen af pleje og behandling, tiden brugt til pleje kompetencer og specialiseret ekspertise, kvalitet og adgang til bestemt medicinsk udstyr, beredskab, bemanding og tilgængelighed på døgnet.

Vi giver naturligvis et prisoverslag, hvis du beder om det, ligesom du kan få en daglig opsummering af omkostningerne, hvis dit kæledyr er indlagt.

Prissammenligninger - kun relevant, når vi sammenligner æbler med æbler

Dyrehospitaler og -klinikker har relativt store forskelle i forhold til behandlingsniveau, medicinsk fokus og udbud, hvilket betyder, at det kan være en udfordring at foretage nøjagtige prissammenligninger. Mange af AniCuras store dyrehospitaler har fokus på specialiseret dyrlægebehandling, hvilket typisk betyder højere gennemsnitlige omkostninger end dyreklinikker eller privatpraktiserende dyrlæger, der udfører en større andel af grundlæggende pleje.

Samme diagnose – forskellig behandling

For at give en overskuelig sammenligning af priserne i medierne, bliver behandlinger tit forenklede, når der skal  sammenlignes almindelige diagnoser. Desværre kan dette give et forkert  billede af priserne, da det ikke tager hensyn til omfanget af undersøgelsen, behandlingen og pleje.  

Ikke to patienter er ens. Forskellige patienter, der skal have samme undersøgelse eller behandling, kan have forskellige behov. Nogle dyr har eksempelvis større risiko ved narkose og kræver derfor ekstra forholdregler under operation og efter. 

For dig som kæledyrsejer er det derfor vigtigt at vide, at omfanget af den medicinske undersøgelse altid foregår i tæt dialog med dig - ingen undersøgelser eller behandlinger begynder uden din tilladelse. 

Tilfredse kunder - en forudsætning

I AniCura mener vi, at højkvalitets dyrlægebehandling, udført af dygtige og engagerede medarbejdere, fører til tilfredse dyreejere og mere raske og velfungerende patienter. Vi tager vores mission alvorligt og arbejder hårdt for at imødekomme de stigende krav og behov. Det er vigtigt for os at både dyr og ejere af kæledyr kan føle sig sikre under deres besøg, og vi er ydmyge overfor den tillid vores kunder viser os.

Error

An error has occurred. This application may no longer respond until reloaded.